mandag den 10. oktober 2016

Sådan kan tunesisk hækling også være!



Tunesisk hækling eller hakning, som det hed i mit barndomshjem har været populært længe nu. Jeg har set mange utroligt smukke puder på Instagram og har tænkt, at det skulle jeg prøve en dag. Men det er aldrig blevet til mere end ét forsøg for mig, nemlig da jeg hakkede en QR-kode for meget lang tid siden. For at være helt ærlig har jeg simpelthen ikke kunne se mulighederne i teknikken. Men jeg kan godt se, at jeg ikke har haft øjnene med mig... For hold nu mangle, hvor er der mange mange virkelig fine projekter i Den store bog om tunesisk hækling af Pernille Cordes! Og jeg må have været blind, for jeg følger jo faktisk flere på Instagram, der hakker så meget andet og mere end melerede puder...

Bogen indeholder en række designs, som er opbygget omkring forskellige teknikker og jeg er som sagt imponeret over mulighederne. Dem, der kender mig godt, kan nok godt forstå, at jeg især har en forkærlighed for denne nederdel:

Der er nok at gå i gang med og foruden de mange forskellige projekter, indeholder bogen også en sektion med teknikker og en sektion med forskellige strukturer, så man selv kan gå i gang med at designe, hvis man skulle have lysten.


Her får du lige et smugkig på en række af de mange designs, så du ved, om du skal have fingre i bogen, som udkommer den 12. oktober.








Du kan finde forhandlere af bogen HER.

For god ordens skyld skal jeg lige huske at fortælle, at jeg har fået bogen fra forlaget Turbine for at kunne anmelde den. Det eneste jeg har modtaget er bogen og alle meninger om den er mine egne.


1 kommentar:

  1. Er også vild med den nederdel, faktisk de meste i ternet nederdele.
    Hilsen Anne

    SvarSlet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...