onsdag den 31. august 2016

@minkreativeuge dag 3: en flettet fugl

En eller anden nat, hvor jeg var oppe med Annika, sad jeg og rodede på Mofibo, som til min overraskelse også har hobbybøger. Og der faldt jeg over bøgerne med flettede julefugle... jeg var straks fascineret og i dag fik jeg prøvet det af! Og det var svært!! Det blev en værre krøllet affære...


Der er mange forskellige fugle i bøgerne og det er tænkt, at de skal være "naturtro" i forhold til næbfarve og aftegninger. Så man skal egentlig klippe og klistre en masse småting på fuglene. Men da jeg ikke ville lave dem naturtro, havde jeg fundet en fugl, som kun har de to dele, der skulle flettes og intet andet. Men alligevel ville mine fingre ikke, som de skulle og mine fugle blev noget krøllede... og kommer så nok til at gå ind under kategorien: "Så er det lissom prøvet".
Den første blev meget krøllet, den næste blev sådan ok og den sidste... ja, den gad jeg slet ikke lave færdig. Det tog nemlig aaaalt for lang tid og jeg kunne ikke huske fra gang til gang, hvordan man skulle gøre.


Hvis du selv skulle have lyst til at overtage @minkreativeuge og dele dine sysler med følgerne, så kan du læse mere og tilmelde dig HER. Du kan også bruge hashtagget #minkreativeuge på Instagram og på den måde inspirere andre med din kreative hverdag.


Tilføjelse: Du kan finde disse og en masse andre fine skabeloner til flettede fugle i bøgerne Julefugleflet 1-4, som alle er skrevet af Lars Holmsted.

4 kommentarer:

  1. De rr fine - men ser også lidt omstændelige ud, hvis du spørger mig. Men super tip med Mofibo!! Hvad søger du på? Har prøvetid strik, hækle og krea, men der kom ikke det store...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror faktisk, at jeg søgte på jul! Jeg har kigget lidt nærmere og det ser ud til, at det primært er papirkrea, de har. Og det ved jeg ikke lige, om du er til. :)

      Slet
  2. Ganske fine ting du laver, men lige her savner jeg at du giver kredit til forfatteren af fuglefletbogen, ved at nævne titel og forfatter(e). Det skylder man hinanden...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du da fuldstændig ret i! Det er da en slem forglemmelse fra min side. Jeg retter med det samme. Tak for hjælpen.

      Slet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...