onsdag den 6. juli 2016

DIY: Til-og-fra-stjerner

Man må jo ikke, men jeg gjorde det alligevel: jeg hapsede en bunke målebånd, da jeg sidst var i Ikea, da jeg længe har haft lyst til at prøve et af de mindste IKEA-hacks, der findes - nemlig målebåndsstjernen. Efter at have rådført mig med Katrine/@katyst besluttede jeg mig for, at de i stedet for den traditionelle stjerne skulle blive til-og-fra kort. De er supersimple at lave og når man som mig er en doven gave-indpakker, giver de lige et personligt pift.


Du skal bruge:
  • IKEA-målebånd (der går 2 målebånd til én flad stjerne)
  • Runde hvide klistermærker (fx. fra Søstrene Grene)
  • Eyelets
  • Snørre
  • Evt. en perle som finish

Der er utallige vejledninger til at flette stjerner og jeg vil derfor ikke trætte dig med endnu en billedserie. - Især ikke når andre har lavet et så flot stykke arbejde, som via dette link, hvor du får hele to versioner af den flade stjerne.

Til-og-fra-stjernerne indgår sammen med andet julepynt og et gavekort til Kreakassen i min Jul i juli give away, klik HER og se, hvordan du deltager.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...