torsdag den 16. juni 2016

Pixel-hækling

Pixelhækling er en ny bog, som giver nogle rigtig gode bud på, hvad en oldemorfirkant også kan bruges til. Så i stedet for det traditionelle spraglede sengetæppe, får du her ikke mindre end 101 forskellige 8-bit inspirerede designs til tæpper, puder, måtter og meget andet.


Der er rigtig mange gode ideer i bogen og herunder får du lige en omgang billedspam, så du kan se de mange muligheder. Bogen indeholder også en rigtig fin instruktion til den traditionelle oldemorfirkant og har gode guides til montering. Jeg synes dog, at en bog dedikeret til oldemorfirkanten godt kunne have indeholdt mere end én enkelt opskrift på en sådan...







Bogen indeholder faktisk slet ikke det, som jeg troede var pixelhækling. Men det gør de 8-bit inspirerede designs ikke mindre sjove og så kan de jo snildt også bruges til både korsstingsbroderi, perleplader og grafisk gobelinstrik a la Charlotte Kaae.

Pixelhækling udkommer den 23. juni og du kan finde forhandlere af den her.

For god ordens skyld skal jeg lige huske at fortælle, at jeg har fået bogen fra forlaget Turbine for at kunne anmelde den. Det eneste jeg har modtaget er bogen og alle meninger om den er mine egne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...