søndag den 12. juni 2016

Baby i New Yorker design

Den mest legendariske garnforretning i New York må være Purl Soho. Da jeg var der sidste år, blev jeg helt overvældet af deres udvalg og lækre garn, så det eneste jeg fik købt var en opskrift til en lille fin fair isle cardigan og garnet til selve mønsteret. Når jeg en dag kommer tilbage til New York, skal jeg helt sikker bruge mere tid og flere penge i forretningen end sidst.


Men nu er jeg blevet færdig med cardiganen! Og det er ikke et øjeblik for tidligt, for den passer vores lille dronning af Bestemmistan perfekt, som I kan se på dette billede fra den ufrivillige fotosession. :)

Jeg er vild med fair isle effekten. Men jeg skal simpelthen have lært at strikke mønster fra vrangen på en lettere måde eller finde et mønster, der skal klippes op (og finde modet til at gøre det), før jeg igen springer ud i en cardigan af denne slags. Jeg endte med at snyde og bryde garnet efter hver pind og kun strikke ret, fordi det andet simpelthen gik for langsomt!

4 kommentarer:

  1. Kender du teknikken med at strikke baglæns? Det fungerer for mug. Jeg kunne virkelig heller ikke forliges med vrangpindene. Drops har bla. en video ellers kan du finde dem på youtube. Håber det kan hjælpe dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det har jeg aldrig prøvet. Det må jeg se nærmere på. Jeg har det egentlig sædvanligvis fint med vrang, men det at skulle føre garnet foran, mens jeg strikkede... Det gik slet ikke...

      Slet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...