fredag den 12. februar 2016

Små størrelser

Små Størrelser er en bog fra bloggeren Jazz Domino Holly og den ramte min postkasse ret så perfekt: jeg er i starten af min barsel og jeg er sikker på, at jeg kommer til at lave et par projekter fra bogen. Den indeholder mange fine bud på, hvad din baby skal bruge til at putte med, tage med i byen og til at lege med.



Egentlig indeholder bogen ikke nye revolutionerende ideer, men Jazz' versioner af badelagener, pusleunderlag og rasledyr er fine, enkle, moderne og til at gå til. Hun er vild med dyreprint, filt og applikationer og der følger udførlige beskrivelser og skabeloner med til alle modellerne. Her får du lidt billedspam fra bogen.






Jeg bliver jo nødt til at lave den guitar... ikke?

Du kan finde forhandlere af Små Størrelser lige her. Bogen udkommer den 15. februar 2016. 

For god ordens skyld skal jeg lige huske at fortælle, at jeg har fået bogen fra forlaget Turbine for at kunne anmelde den. Det eneste jeg har modtaget er bogen og alle meninger om den er mine egne.

2 kommentarer:

  1. Nååh, det er da nogle voldsom søde versioner af kendte klassikere. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes faktisk også, at det er et dejligt frisk pust til baby-forberedelserne. :)

      Slet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...