søndag den 28. februar 2016

En strikkebog uden pinde


I ugens bogstak er der en enkelt udgivelse, der henvender sig til børn. Udgangspunktet for den er, at alt du behøver er to hænder og noget garn af en slags, så kan du gå i gang - og jeg er faktisk lidt overrasket over, hvormeget fingerstrik rent faktisk kan blive til! Det eneste det kræver er en masse montering, hvilket jeg jo ikke er vild med - men nu er det jo heller ikke mig, der er målgruppen. 

Bogen har en rigtig fin sektion, hvor man lærer at strikke på både 2, 3 og 4 fingre, at skifte garn og at hæfte ender på "den pæne måde". Faktisk er der en hel masse teknik, som jeg ikke lige selv kan huske fra, da jeg var barn, hvilket nok også er grunden til, at mine fingerstrik-projekter aldrig blev til andet end lange tynde halstørklæder... ... ...


Og bogen bugner med fine og sjove børneprojekter, som jeg kunne forestille mig kunne blive et stort hit for den rette pige eller dreng, der kan lide at nørkle. Og som du kan se i den følgende billedspam er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad de fingerstrikkede kabler kan bruges til!






Når Sjov med fingerstrik den 7. marts, kan du finde forhandlere af bogen lige her.

For god ordens skyld skal jeg lige huske at fortælle, at jeg har fået bogen fra forlaget Turbine for at kunne anmelde den. Det eneste jeg har modtaget er bogen og alle meninger om den er mine egne.

1 kommentar:

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...