fredag den 26. februar 2016

Edwards menageri - nu med fugle


En ny dag og en ny bogomtale! Denne uge er dedikeret til de mange håndarbejdsbøger, der udkommer i øjeblikket og her er endnu en hæklebog.

Jeg har hørt om Edwards menageri før, men jeg har faktisk aldrig luret i forgængeren til denne nye bog om fugle. Jeg er nemlig ikke superbegejstret for at hækle figurer - især ikke nogle med alt for meget montering og en masse små dele, som man skal sidde og nulre med. Så jeg var naturligvis spændt på, hvad denne bog med tyndbenede og farverige fugle, ville sige mig.


Der er ingen tvivl om, at det er en nogle flotte fugle og figurerne i bogen skiller sig ud fra mængden ved at være mindre "nuttede" end den gennemsnitlige hæklede figur. Der er ingen buttet anatomi og store øjne her!

Alle fugle er bygget op ud fra en række grundformer, som beskrives i starten af bogen. Det gør det en hel del lettere at overskue de mange fugle og gør måske også, at man lettere får lavet en hel flok, fordi det rettere er "tilbehøret" end det grundlæggende, der ændrer dig fra fugl til fugl.
De mange grundige beskrivelser af de forskellige dele, gør det også lettere at sammensætte sine egne fantasifugle fugle, hvis man nu skulle have lyst til den slags.

I det hele taget er bogen meget grundig og dermed tilgængelig. Den opdeler desuden figurerne i sværhedsgrader, hvor de letteste er med få farver og enkel fjerpragt og de sværeste er virkelig pyntesyge.

Jeg får nok ikke hæklet en stor portion fugle, da jeg som sagt har det presset med de mange små dele og monteringen, men jeg kan godt lide, at fuglenes udtryk er mindre nuttet og japansk end mange af de amigurumi, der hækles i øjeblikket.

Her får du lidt billeder af mine yndlingsfugle fra bogen og så kan du jo dømme selv.





Når Edwards menageri - fugle udkommer den 10. marts, kan du finde forhandlere af bogen lige her.

For god ordens skyld skal jeg lige huske at fortælle, at jeg har fået bogen fra forlaget Turbine for at kunne anmelde den. Det eneste jeg har modtaget er bogen og alle meninger om den er mine egne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...