lørdag den 20. februar 2016

Den gode garn-sag

Da jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at prøve Frisenvangs luksuriøse håndspundne babyalpaka-garn, var det ret let at sige ja. Nu hvor jeg har fået det hjem, bliver jeg ved med at sige ja. Det er virkelig lækkert! Jeg har stadig følelsesforstyrrelser i hænderne, men jeg kan simpelthen ikke lade være med at lade strikketøjet nusse kinden ind i mellem... :D


Det gør så også kun sagen bedre, at man også kan strikke med ekstra god samvittighed, da virksomheden bag det smukke garn har sit helt eget socialøkonomiske fairtrade projekt kørende, hvor garnet købes direkte hos producenten. Alpakabønderne i Peru lever under barske vilkår i 4000 m højde og de små samfund, der er afhængige af dyrene og produktionen af uld, må overleve under fattigdomsgrænsen. Hos Frisenvang har de gjort et stort arbejde for at finde frem til de "rigtige" alpaka-avlere. Det har være en lang proces, da 80 % af alt den uld, der produceres opkøbes af to store virksomheder, som naturligvis med mere eller mindre monopol kan presse priserne helt i bund. Der gik derfor en rum tid, før de fik kontakt direkte til bønderne.

I en artikel i Image Magazine, fortæller Marianne Frisenberg: "Det projekt, vi støtter via indkøb af Frisenvangs alpakagarn, omfatter foreløbig 265 familier, men forhåbentlig vil øget salg af garn og uld på sigt betyde, at yderligere familier kan inddrages i projektet." 


Og garnet er altså bare lækkert. Det er håndspundet og størstedelen af kvaliteterne er naturfarvede i brune, hvide, grå og sorte nuancer, men der er også utroligt smukke pink, grønne og blå garner, som alle er plantefarvede. Det skønne er, at selvom processen langt henadvejen er manuel og garnet derfor har et rustikt udsende, så er det samtidig jævnt spundet og farvet. Marianne fortæller videre: "Når garnet færdigproduceres i landsbyerne går hele profitten til dyrenes ejere, så på denne måde kan vi bidrage til de udsatte familiers øgede velfærd." 

Du kan finde Frisenvang på Facebook og Instagram. Vigtigst af alt kan du finde deres webshop her, hvor du fragtfrit kan få fingrene i ikke bare deres lækre garn, men også kits, ponchoer, sweatre, sjaler, tørklæder og plaider.

Hvis du gerne vil læse mere om Frisenvang og Peru-bøndernes historie, kan du finde meget mere her.

For god ordens skyld skal jeg lige huske at fortælle, at jeg har fået garnet fra Frisenvang for at kunne fortælle om det. Det eneste jeg har modtaget er garnet og alle meninger om det og Frisenvangs koncept er mine egne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...