Daisytrøjen fra Pickles var tænkt som min preggo-trøje. Den jeg skulle begrave mig i henover vinteren. Men sådan blev det altså ikke helt. Den har været læææænge undervejs! Omkring 3 måneder faktisk. Og ærligt talt: den bør ikke tage så længe at strikke. Daisy er nemlig strikket på pind 6, i tykt fluffy puno-garn og er ret så lige til på alle måder. Men først var jeg altså et smøl og her de sidste par uger, har min hånd bare været i vejen og forsinket processen yderligere.
Men NU er den altså færdig - præcis på det rigtige tidspunkt til en masse sne, kulde og en stor mave. Jeg har efter god vejledning fra flinke og rare strikkeveninder lavet en oversize version af trøjen, hvor jeg har kombineret en størrelse large krop med et par ærmer i størrelse small.
Det krævede en del tællearbejde, da jeg nåede til raglanen, men det lykkedes da nogenlunde. Jeg ville gerne have haft ærmegabet kortere, men jeg tror faktisk, at det er blevet som tiltænkt i opskriften og det er også rart, at der er rigeligt plads i den. Så jeg kan altså roligt blive ENDNU større. :D
Hvor er den blevet FLOT!!! Godt gået!
SvarSletRigitg mange tak! Og tak for hjælpen til, hvordan jeg skulle gøre. :)
SletLækker trøje
SvarSletTak! Den er allerede godt i brug!
SletHvor er du smuk - og trøjen er blevet vildt go :-)
SvarSletMange tak! :) Trøjen er på hver dag her i kulden, så de har været besværet værd.
SletHvor er den flot - og lækker farve! Og så er der os andre, som må nøjes med at købe striktrøjer i butikkerne... Det er da super sejt, at du har kombineret to størrelser og fået en ventetrøje ud af det :-)
SvarSletJeg fik heldigvis lidt hjælp og så er den ret let at strikke. Måske skal du i gang med lidt små projekter? :) Jeg øvede mig meget på babytøj i starten - også selvom der dengang slet ikke var planer om en baby.
SletDen er simpelthen blevet så smuk...og det er maven også!
SvarSletTusind tak, Ingrid. Jeg tror efterhånden, at jeg har fundet frem til, at når jeg skal strikke til mig selv, skal det være stort og vamset. Jeg får simpelthen ikke brugt de ting, der skal have meget pasform. :)
Slet