lørdag den 18. juli 2015

Sømandsbobler

Planen var egentlig, at jeg ville strikke en poncho. En helt enkel firkantet poncho med en stor lækker rullekrave i rib og med et par striber af sømandsbobler. Den skulle strikkes i noget ret så lækkert rustrødt puno garn, som jeg har liggende. Udfordringen lå i, at jeg ikke har prøvet de der bobler før og det er lidt som om, at det er noget, man skal øve sig på. Jeg startede med en prøve, men det viste sig ret hurtigt, at det altså ikke helt var træning nok.


Så nu er jeg gået i gang med at øve mig på et mindre projekt, så mine bobler kan blive helt regelmæssige og struttende til min poncho. Det skal blive til en lille cardigan og jeg synes egentlig, at det går meget godt. Boblerne giver i hvert fald mere og mere mening for mig. Det gode er, at jeg også skal lære endnu en ny skill med dette projekt, nemlig snoninger som skal pryde begge ærmer. Den opskrift, jeg tager udgangspunkt i, finder du HER.

2 kommentarer:

  1. Det ser rigtigt fint ud - jeg synes også, at bobler er lidt af en udfordring. Jeg kan godt finde ud af, hvordan de skal strikkes, men at få dem pæne er det svære.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også spændt på, om jeg kan overføre træningen til noget andet garn. Det er nemlig det der med skønheden, der er svær. Men jeg tror, at jeg har knækket koden!

      Slet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...