mandag den 9. februar 2015

Kvinden, der ikke ville hækle figurer

Ja, det' jo mig: hende, der helst ikke vil det der med figurer. Jeg er slet ikke i samme liga, som Carina (Den lilla elefant), der pisker den ene nuttede bamse af hæklenålen efter den anden. Mine aber var en kamp uden lige, men med dette projekt er det faktisk gået helt ok. Jeg har også kunne gå lidt til og fra, hvilket altid er rart, når man skal lave ting, som ikke falder en helt så naturligt lækkert! Men nu kan jeg altså præsentere: Zebraen Elvis!

Og hvorfor skulle han så hækles? Jeg har fået kittet til ham af mine skønne skønne kolleger, som gjorde sig den ulejlighed at forvilde sig ind i en garnforretning (Fox & Jane) for at købe gaver til mig, da jeg skiftede job i august. Det kan man da ikke blive andet end varm om hjertet af!


Jeg er faktisk ganske tilfreds med resultatet. Jeg kæmpede lidt med monteringen... Hvorfor er det lige, at der altid bare står "monter" i sådan nogle vejledninger??

Men den førnævnte Carina gav mig et rigtig godt tip til billigt fyld! Man køber bare INNER pude i IKEA og bruger fyldet derfra! Smart ikke? Det er meget billigere end fyld man køber i stof- og hobbyforretninger. :)

18 kommentarer:

  1. Wow, Astrid, den er fantastisk!!! Og sikke en sød gave fra dine kolleger <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er sgu ret søde. De havde også købt en broderibog og alt muligt!

      Slet
  2. Såååå fin han blev! Väldigt fina detaljer med näsborrarna och öronen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg synes faktisk også rigtig godt om de detaljer.

      Slet
  3. Så flot!!! Jeg har lavet giraffen, men opgav at lave manke på den, da jeg ikke helt kunne knække koden til det😜 men det har du da gjort😄 igen super flot...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk bare trukket en løkke af garnet igennem og bundet en knude! :) Jeg aner ikke, om det er sikkert nok til et lille barn, men så må jeg sy knuderne fast også. :)

      Slet
  4. Hold nu op, den er fin!!!

    SvarSlet
  5. Den er altså SÅ fin, Astrid! Jeg har selv lavet et par figur-dukke-ting, og vist blev de fine, men jeg synes heller ikke, at det er det mest fantastiske håndarbejde at sidde med...
    Men din zebra, han er altså skøn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, at resultatet lever op til indsatsen og nej, nogen masseproduktion bliver det aldrig til - men man kan jo ikke se dig fri for at blive fristet til at lave flere, hvis den helt rigtige model dukker op! :)

      Slet
  6. Haha - det lyder næsten som titlen på en krimi. Men det var det måske også - den helt store cliff hanger var om du holdt ud og stod distancen... Og heldigvis var der en Happy ending til slut: zebraen Elvis er flyttet ind med sit gode humør og glade grin. Hvor er han flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en krimi lige til StrikkeBio! :D Og tak! Jeg synes også, at han er blevet til en flot fyr. :)

      Slet
  7. Hvor er den blevet flot! Du fik den monteret :-D Selv om det at hækle dyr ikke er yndlingsnørklen, er du bestemt ikke uden evner - den er så flot lavet!

    Ja, der er mange monteringsfærdigheder, som man selv må finde frem til, hvis ikke man har hjælpen i form af en kyndig person lige ved hånden.

    IKEA-puderne er gode! I øvrigt kan man, hvis ikke man lige har en IKEA lige i nærheden, også bruge de billige puder fra Jysk. Det har jeg gjort, da jeg ikke havde flere fra IKEA liggende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der må jo være en guide et eller andet sted derude. Ellers må jeg opfordre til, at den bliver lavet af en kyndig!!

      Jeg ved heller ikke, hvorfor jeg har aldrig har tænkt på puder før. Men jeg har 2 kæmpe store nu, så der er med garanti rigeligt til alle mulige fremtidige figurer! :D

      Slet
  8. Hvor er den bare fin Astrid. Så sejt at du holdt ud - det ligner at det har været et kæmpe arbejde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Jane. Det føltes også, som et kæmpe arbejde. :) Men den er nu meget sød, nu hvor den er færdig.

      Slet
  9. Den er blevet rigtig fin og har fået et udtryk. Det er ikke altid, at hæklede dyr gør det - synes jeg.
    Jeg mangler også nogle gange hjælp til monteringen i div. opskrifter. Jeg synes dog, at amerikanerne er gode til at vise det med en masse billeder. Der halter de danske opskrifter. Man når ikke altid så langt med "Sy benene på" - hvor i forhold til hoved, arme, striber osv. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske er det simpelthen bare fordi, der faktisk ikke er nogen, der helt ved, hvordan man gør det der montering. :D Jeg må youtube nogle vejledninger til montering næste gang. De må simpelthen findes derude! :)

      Slet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...