mandag den 22. december 2014

DIY: Hæklede julesløjfer

Min veninde har ønsket sig nogle hæklede sløjfer til sin kubusstage her til jul, så jeg har fiflet lidt med en opskrift, som jeg vil dele med jer her. Hvorfor ikke lave lidt sidste øjebliks julesløjfer til træet?


Du skal bruge:
Merceriseret bomuld, en hæklenål, der passer til i størrelsen og ståltråd.

Masketyper i opskriften:
lm = luftmaske
fm = fastmaske
stm = stangmaske
dbstm = dobbelt stangmaske

Række 1: 31 lm.
Række 2: hækl en fm i anden maske fra nålen, herefter 29 fm rækken ud. Vend med en lm.
Række 3: 2 fm, 1 stm, 9 dbstm, 1stm, 4 fm, 1 stm, 9 dbstm, 1stm, 2 fm. Vend med en lm.
Række 4: 30 fm. Vend med en lm.

Luk af, men efterlad cirka 20 cm garn, inden du klipper. Sy nu sløjfens ender sammen midt bag og vikl den lang tråd 10 gange rundt om midten, inden du hæfter ender. Sæt ståltråd igennem det omviklede garn og sæt sløjfen på træet, lysestagen, vindueshaspen eller hvad du kan finde på.

2 kommentarer:

  1. Den blev simpelthen SÅ fin, og jeg kan faktisk rigtig godt lide den måde at pynte juletræet på. Jeg kunne godt finde på at lave nogen til træet til december i hvert fald.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min drøm er også, at jeg får plads til et juletræ til næste år! Og så skal der være plads til både sløjfer og gedestjerne! :)

      Slet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...