fredag den 21. november 2014

DIY: Kalenderlysestage

Jeg er superglad for, at så mange har taget min strikkede adventskrans til sig. Jeg håber på, at de af jer, der har fået gang i strikkepindene vil vise dem frem på Instagram og tagge mig. Det kunne jo være sjovt at lave en samlet udstilling her på bloggen.

Hvis du synes, at 4 kugler er lige lovligt meget at skulle nå inden 1. søndag i advent eller er du måske bare blevet bidt af kuglestrik, så kommer her: kalenderlysestagen! Den er en anelse større end dem til adventskransen, så her følger en ny opskrift.

Du skal bruge:
- Strikkepinde 2 1/2 (hvis du strikker stramt; brug pind 3)
- Strømpegarn
Styropor kugler, 80 mm
Lysholdere
- Lim
- Nål
- En spændeskive eller andet, der kan fungere som vægt
  til bunden

Du strikker kuglen oppefra og ned samt udfra nedenstående opskrift og diagram. Du kan se mere HER, hvis du gerne vil have fif til at strikke med to farver.

Udtagninger foretages ved at strikke to gang i samme maske. Først en almindelig ret og herefter en drejet ret. Udtagninger foretages i første og næste sidste maske på pinden med undtagelse af 3. omgang.
Indtagninger foretages ved at strikke to masker drejet sammen. Indtagninger foretages i de to første og to sidste masker på pinden.

m = maske
r = ret
udt = udtagning(drejet ret i samme maske som den foregående)
s = sammen (indtagning)
* = gentagelse

1. omg.: Slå 20 masker op og fordel maskerne på 4 pinde - 5 på hver pind.
2. omg.: 20 m r
3. omg.: *1 r, 1 udt, 4 r* på alle 4 pinde
4. omg.: 24 m r
5. omg.: *1 r, 1 udt, 4 r, 1 udt, 1 r* på alle 4 pinde
6. omg.: 32 m r
7. omg.: *1 r, 1 udt, 6 r, 1 udt, 1 r* på alle 4 pinde
8. omg.: 40 m r
9. omg.: *1 r, 1 udt, 8 r, 1 udt, 1 r* på alle 4 pinde
10. omg.: 48 m r
11. omg.: *1 r, 1 udt, 10 r, 1 udt, 1 r* på alle 4 pinde
12. omg.: 56 m r
13. omg.: *1 r, 1 udt, 12 r, 1 udt, 1 r* på alle 4 pinde
14. omg.: 64 m r
15. omg.: *1 r, 1 udt, 14 r, 1 udt, 1 r* på alle 4 pinde
16. omg.: 72 m r
17. omg.: *1 r, 1 udt, 16 r, 1 udt, 1 r* på alle 4 pinde
18 - 31. omg.: 80 m r
32. omg.: *2 m r s, 16 r, 2 m r s* på alle 4 pinde
33. omg.: 72 m r
34. omg.: *2 m r s, 14 r, 2 m r s* på alle 4 pinde
35. omg.: 64 m r
36. omg.: *2 m r s, 12 r, 2 m r s* på alle 4 pinde
37. omg.: 56 m r
38. omg.: *2 m r s, 10 r, 2 m r s* på alle 4 pinde
39. - 41 omg.: 48 m r
42. omg.: 48 r og luk løst af løbende. Hvis du gør det for stramt, bliver det meget svært at få den ned over kuglen. Efterlad cirka 20 cm garn til af hæfte sammen om styroporkuglen senere. Hæft alle øvrige ender.


Du kan se HER, hvordan du monterer lysestagen.


8 kommentarer:

  1. Den er helt vidunderlig! Og jeg ville virkelig ønske at jeg kunne lave sådan en fantastisk sag! Men må nøjes med at nyde din og hvor er den lækker:-) Ha en smuk weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, søde Mette! Jeg er nu stadig sikker på, at du sagtens ville kunne strikke sådan en lille sag. :) Jeg håber, at du har haft en skøn weekend.

      Slet
  2. Den er simpelthen så flot i sin enkelthed! Smuk, smuk!

    SvarSlet
  3. Hvor er den bare fin! Jeg ville ønske, at jeg kunne lave de kugler. Måske jeg skal tage mig sammen for alvor - en gang ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det burde da være superlet for dig, Katrine! Med alt det du strikker! :)

      Slet
  4. Astrid, jeg elsker dine kugler, intet mindre. Den sætning ville have en helt anden betydning, hvis du var en mand, gudskelov du er dig😂😂

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis jeg var mand, ville jeg stadig elske at få sådan et kompliment fra dig, Pia. :)

      Slet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...