Jeg bliver nødt til at indrømme fra starten: Jeg er ret begejstret! Den store pigebog af Sabine Lemire er lige præcis sådan en bog, som jeg ville have elsket, da jeg var barn. Den indeholder ALT muligt og umuligt, som man kan finde på af tøse-hygge. Og jeg mener altså ALT - hårpynt, frisurer, broderiteknikker, leg med perler, sytøj, strik, klippeklister, tøsefest, mad, tegneteknikker. kartoffeltryk og blomsterbinding (for at nævne et par stykker).
Jeg ved af gode grunde ikke hamrende meget om det at have døtre, men jeg synes altså, at denne bog er virkelig skøn. Jeg kan så godt lide, at den introducerer flere "gamle" håndværk som fx broderi og vævning, men samtidig holder det let og egentlig serverer en hel buffet af lækkerheder, som bare er lige til at gå i gang med. Nogle af projekterne skal der nok lige en forælder ind over, men langt de fleste kan store piger godt selv sidde med. Jeg vil slutte udgydelsen af min begejstring her med lidt billedspam.
Hvis du skulle have lyst til at købe bogen, så kan du finde priserne her.
For god ordens skyld skal jeg lige huske at fortælle, at jeg har fået bogen fra Forlaget Carlsen for at kunne anmelde den. Det eneste jeg har modtaget er bogen og alle meninger om den er mine egne.
Pudsigt, jeg har netop kigget lidt efter sådan en bog. Den helt rigtige gave til en lille, men alligevel stor pige jeg kender. .. nå ja, og så lige et eksemplar til mig selv også :o)
SvarSletJeg er også rigtig glad for at eje et eksemplar! Der er så mange fine ting i den. Så snup du bare et eksemplar til sig selv også. :D
SletJeg gad godt at vide hvordan man får så fine prikker på en musling? Vildt skøn bog, bare surt at ens datter nu har en alder, hvor det ingen interesse har, men måske et juleønske til mig:0))
SvarSletEllers må du meget gerne låne bogen af mig - den er så skøn. :)
SletDet er da lige mig :-D Med 3 piger i alderen 9 - 17 er det nok ikke en gang nok med én.
SvarSletDet er da helt oplagt til dine piger! Da jeg lige først modtog, overvejede jeg også at give den til min niece. Men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at give den væk. :)
SletJeg har fluks bestilt den som julegave til min datter. Glæde rmigt il at se den - og til alle de projekter hun forhåbentlig får ud af den.
SvarSletJeg er sikker på, at der er mange gode timers håndarbejde i den til din datter. Jeg får helt sikkert også selv en masse ud af den. :)
SletHold op, hvor ser den fin ud. Jeg tror helt sikkert, at min datter bliver nødt til at ønske sig denne bog!
SvarSletJeg synes det lyder som en fremragende idé! Der er virkelig noget til piger i alle aldre. :)
SletDen skal jeg huske til når pigerne er lidt større! Tak for tippet:-)
SvarSletJeg tror i hvert fald, at en klassiker er født. :)
Slet