mandag den 8. september 2014

En ternet pencil

Det tog syv lange og syv brede, men i sidste end blev det til en nederdel, som jeg faktisk er ret glad for. Jeg tør endda have den på på arbejde og alt muligt! Grundmønsteret er fra Burda 2011/01 model 113, men der er lavet så mange tilrettelser, at jeg faktisk ikke tror, at de flinke mennesker hos Burda vil kunne genkende den. Jeg er nemlig åbenbart en størrelse 36 i taljen, men en størrelse 34 om hofterne (ikke meget timeglas dér!) og derudover er jeg ret stor fan af stramme nederdele! Så vi (min kære Mutti og jeg) lagde nederdelen ind af 3 omgange og faktisk også ud en enkelt gang, da den trods alt blev for stram!


Stoffet er købt i Firenze og selvom det måske ikke er i luksus kvalitet, er det ret perfekt til den type nederdel, som jeg gerne vil have. Det er nemlig en uld/polyester-blanding med lidt stræk. Og det bliver ikke sidste gang, jeg syr modellen - jeg har faktisk hele 3 nederdele mere i pipelinen! Og det har jeg, fordi jeg øver mig, inden jeg sætter saksen i dette stof:
Stoffet er købt af min kære mor (ja, jeg har igen været en tur i gemmerne derhjemme!) i Flensborg engang i slutningen af 1960'erne og jeg vil virkelig gerne have en nederdel af det! Men altså... Jeg skal jo lige være helt sikker på, at jeg ikke kvajer mig i et stykke stof, som min mor har haft liggende i over 40 år og jeg selv har gemt i snart 5. :)

20 kommentarer:

  1. Hvor er den blevet flot, Astrid! Den sidder jo fantastisk - og sikke fint I har fået de lodrette mønsterlinier til at passe. Er det ikke skønt at have et mønster, der bare passer og kan bruges igen og igen, nu? Alt arbejdet værd set herfra! Glæder mig til at se en kavalkade over kommende nederdele.
    Jeg går selv og bygger op til at kaste mig over en nederdel fra Ella Lunds mønsterbog. Jeg har haft stoffet liggende længe, og jeg håber, at jeg ender med noget, der tager sig lige så godt ud som det, du fremviser der. - omend med en lidt større omkreds! ^_^

    God dag på kontoret Miss Pencil!

    - Line / Alleelskeragnes

    SvarSlet
    Svar
    1. Det med de lodrette mønsterlinjer lykkedes faktisk allerede i andet forsøg! Så det var slet ikke så slemt (denne gang). :) Og jo, det er skønt at have startet på et grundmønster. Jeg tror dog, at selve mønsteret fortsat skal rettet lidt til, da vi lavede en del justeringer direkte på mig. :)
      Jeg glæder mig til at se din nederdel!

      Slet
  2. Ih, den er fin. Linning er virkelig virkelig god og flatterende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Den er også virkelig behagelig i at have på!

      Slet
  3. Den er blevet rigtig flot - flot stof, som passer perfekt til modellen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Anja. Jeg er også ret vild med de tern.

      Slet
  4. Den er virkelig flot! Jeg har skrevet det før, men du har en flot figur!
    Det er noget rigtig fedt stof, som har ventet på at blive til et stykke tøj.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Anita. :) Jeg glæder mig også rigtig meget til at se, hvad jeg kan få ud af Flensborg-stoffet!

      Slet
  5. Wow, sikken en figur og du skal ikke være ked af du ikke har timeglas, jeg har form som en clockradio og det ser ikke altid lige godt ud i nederdele;O))

    SvarSlet
  6. Hvor er den fin Astrid. Den kæder dig vildt godt. Først tænkte jeg "hvordan mon man går i den kjole...? " men hvis der er stræk i stoffet, hjælper det selvfølgelig lidt på det ;-)
    Glæder mig til at se de næste to

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan faktisk gå forbløffende hurtigt i den! :) Og ja, strækket hjælper en hel del - stoffet fra Flenborg er uden stræk, så den skal nok ikke være sååå stram. :)

      Slet
  7. Hvor er den bare blevet fin Astrid. Den er da klart det store arbejde værd:)

    Det er altid lidt sjovt første gang man bevæger sig ud i verden iført hjemmesyet/hjemmestrikket tøj, man føler at alle kigger skævt men det er nok de færreste der bemærker noget. Andet end hvor fantastisk den nederdel sidder på dig;)

    Jeg glæder mig til at se de næste tre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Jane. Den er helt klart arbejdet værd. Og forhåbentlig kommer det jo ikke til at tage lige så lang tid næste gang. :) Og nej, der er ingen, der har sagt noget om, om at den er hjemmesyet... :D

      Slet
  8. Den sidder bare SÅ fint på dig! Kh. Louise // Garn Grammatik

    SvarSlet
  9. Wow, hvor er den flot og sidder fantastisk på dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ingrid! Jeg glæder mig også til, at jeg får tid til at sy den næste. :)

      Slet
  10. Wow, hvor er den nederdel flot og så sidder den på en perfekt figur. Du har en superb smag, I like.
    Rigtig flot længde for i øvrigt.
    Rene

    SvarSlet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...