tirsdag den 19. august 2014

Strikke Bio - i ÅRHUS!

Jeg er helt overvældet og helt vildt glad! Konceptet omkring Strikke Bio er en kæmpe succes! Derfor har Nordisk Film Biografer åbnet for, at vi også får et arrangement i Aarhus! Er det ikke fantastisk? Du kan læse alle detaljerne omkring arrangementet herunder.


Design: @leivurmoller

Konceptet er enkelt: 
Du køber en billet HER, pakker dit strikketøj, hækletøj eller hvad du ellers nørkler med i øjeblikket (symaskinen må du dog hellere lade blive hjemme) og så tager du ellers i biografen sammen med en masse andre film- og krea-glade mennesker. Lyset i salen bliver kun dæmpet en smule, så det stadig er til at se, hvad du har mellem hænderne. Fedt, ikke??

Filmen:
Filmen, vi skal se, er Sex Tape med Cameron Diaz og Jason Segel i hovedrollerne. 
På www.kino.dk skriver de følgende om filmen:
Filmen 'Sex Tape' handler om Jay og Annie, der mødes som ganske unge og forelsker sig hovedkuls i hinanden. Ti år og to børn senere er deres ellers stormende sexliv stilnet noget af. For at sparke tingene i gang beslutter de sig for at indspille en video, hvor de afprøver samtlige stillinger fra bogen The Joy of Sex. 
Udfordringen resulterer i et tre timers maraton, men videoen er blevet delt digitalt med flere af deres venner, bekendte, chefer… ja, selv postbuddet har modtaget en version. Nu går jagten ind på at slette sexvideoen fra den uhåndgribelige, digitale sky, hvilket mildest talt er lettere sagt end gjort. 

Du kan finde traileren lige HER.

Give aways til Strikke Bio:
Jeg er rigtig glad for at kunne fortælle, at jeg i samarbejde med Woolspire har lavet en konkurrence om hele to skønne garnpakker til jer, der skal til Strikke Bio i Aarhus. Woolspires motto er: Inspiration er til for at blive delt. Det, synes jeg, er fantastisk! Hvis du gerne vil vide mere om Woolspires univers, kan du læse det HER. Hvis du gerne vil vide, hvordan du deltager i konkurrencen, kan du finde det HER.

Tilbud i caféen:
Hvis du tager til Strikke Bio i Aarhus får du et særligt tilbud i biografens cafe.
En lille kaffe med kage: 30 kr.
En stor kaffe med kage: 35 kr.

Praktik:
Dato: 22. september
Tid: 16.30
Sted: Aarhus C Biografen, Skt Knuds Torv 15, 8000 Aarhus C
Pris: 70 kr. (Normalpris: 85 kr.)

Hvis du har lyst til at dele din glæde over arrangementet på Instagram, må du meget gerne bruge hashtagget #strikkebio ! Jeg glæder mig desuden til at se masser af billeder fra Aarhus-arrangementet på Instagram under samme hashtag, da jeg desværre kun kan være ét sted på selve dagen. :) 

Skynd dig at købe din billet og lad os fylde salen i Aarhus også!

12 kommentarer:

  1. Det er bare en god ide. Jeg skal desværre på arbejde den dag, - og filmen er måske også lige lidt for "frisk" til mig, - men jeg kunne da foreslå, at man annoncerede en enkelt forestilling ved alle film med mulighed for at strikke, - så ville jeg gerne gå i biografen :) Jeg håber virkelig, det bliver en succes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kunne da være mega fedt, hvis man kunne strikke til alle film! Så ville jeg også købe mig fattig i biografbilletter. :)

      Slet
  2. Du er da en skat :-)
    Billetter bestilt til mig og en veninde - vi glæder os

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det skønt, Ketty! Spred endelig ordet, hvis du kender andre, der kunne tænke sig at prøve det af. :)

      Slet
  3. Ej men det er jo skønt at se hvordan konceptet breder sig, Astrid!
    Du er jo fuld af gode ideer og energi! Det er skønt!
    Når strikkebio rammer Odense hopper jeg på!

    - Line /alleelskeragnes

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Line. Jeg håber, at jeg får lov til mere senere! Så kryds fingre for, at Århus også bliver en succes! :)

      Slet
  4. Rigtig god ide, men kan I ikke finde en film, som er lidt bedre? Måske er det bare mig, som er blevet for gammel! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan jo være svært at finde en film, der falder i alles smag. Udgangspunktet var egentlig i første omgang at finde en film, der er til at følge med i, mens man strikker. :)

      Slet
  5. Vi strikkede i biografen for nogle år siden Grib Garnet i Silkeborg. Det var super hyggeligt!
    God fornøjelse til alle der skal med :-)
    Mvh
    Susanne i Silkeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, hvor fedt! Der kan bare ikke strikkes nok steder! :) Det skal nok blive en rigtig hyggelig eftermiddag.

      Slet
  6. Superfedt. Desværre har jeg et stykke vej til Århus, og er alene med en datter på 3, så kan ikke få det tidsmæssigt til at passe, med børnehave, køretid osv. Har strikket i ca 30 år, hæklet i ca 20, så ville ellers bare have været fedt, også at møde andre kreative, samt se en film i bio :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Så må vi håbe, at det snart sker i en bio i nærheden af dig! :)

      Slet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...