Efteråret er på vej... Så nu er der bare endnu mere lyst til at putte-hygge med strikketøjet indendørs. Men det er altså også hyggeligt at strikke, hækle og i det hele taget nørde med garn og tråd sammen med andre og derfor har jeg researchet lidt på, hvor vi alle sammen kan mødes i det næste stykke tid!
Der udover er jeg jo stor fan af billigt og gratis (man er vel opdraget af jyder!), så det er den type arrangementer, jeg har taget udgangspunkt i.
Hovedstadens Husflidsforening
Jeg vil gerne slå endnu et slag for husflidsforeningerne rundt omkring i landet. Jeg har tidligere fortalt, at jeg har meldt mig ind i Hovedstadens Husflidsforening og måske vil flere af jer være med? Det koster 120 kr. om året at være medlem og deri, er der i medlemsaftener, hvor nedenstående er planlagt for efteråret.
7. okt. kl. 19.00 - 22.00: Papirhygge, hvor der foldes og klippes stjerner.
4. nov. kl. 19.00 - 22.00: Småt julepatchwork. Der skal laves julehjerter, juletræer og dannebrogsflag
2. dec. kl. 19.00 - 22.00: Julehygge, hvor man medbringer en hjemmelavet gave til pakkelegen. (I love!!)
Det er medlemmer fra foreningen, der står for de enkelte aftener og der er en lille materiale udgift.
Café-aftener hos Garn-iture
Garn-iture ligger på Vesterbrogade 180 på Frederiksberg og forretningens indhaver Dorthe holder jævnligt hyggelige caféer om aftenen. Og det koster kun et tilskud til kaffekassen! Skønt, ikke? Dorthe holder både aftener, hvor man kan strikke, hækle og sy. Du bestemmer selv, hvad du vil lave og om du vil købe materialer i butikken eller om du tager dit eget med. Jeg skal helt sikkert prøve Garn-itures arrangementer af, måske ses vi en af disse datoer?
Strikke & hækle café: 28. august, 24. september, 23. oktober og 26. november.
Sy café: 10. september og 13. november.
Alle caféerne foregår i butikken fra kl. 18.30 til 21.30.
Strikbar
De skønne kvinder bag Strikbar vil bare gerne have lov til at lære os alle sammen at strikke! Det betyder, at de dukker op på alle mulige og umulige steder for at sprede og dele deres viden om strik. Arrangementerne foregår oftest i Århus og omegn og du kan løbende holde øje med info på Facebook. Deres næste arrangement foregår i forbindelse med Århus Festuge i Byparken ved Rådhuset den 30. august, så kig forbi!
Biblioteksstrik i Skovlunde
Der sker faktisk rigtig meget hyggeligt og kreativt på bibliotekerne rundt omkring i landet. Nogle steder sker det dog inden for normal arbejdstid, hvilket jo lidt begrænser manges deltagelse... Men i Skovlunde er ligger deres strikkecafé både den første og tredje tirsdag hver måned kl. 19.00 - 21.30. Det eneste det "koster" at deltage er, at du smutter forbi biblioteket inden for normal åbningstid og tilmelder dig som bruger.
Krea-kælderen
På Hesseløgade i København ligger Krea-kælderen, som er et lille hyggeligt samarbejde med en gruppe virkelig dygtige kvinder. Anne-Sofie bag bloggen Fingernem er initiativ-tager på projektet og hun lægger virkelig kræfter i! En gang om måneden holder Krea-kælderen Strikke/hæklecafé og det koster kun 30 kr. at deltage - og så er der altså både kaffe og kage inkluderet i prisen! Næste café er den 25. september. Du kan se mere om arrangementer og cafeer i kælderen på Facebook.
Workshops i Albertlund
I Albertslund kan de bare det der med gratis workshops! Der er endnu ikke lagt så meget op på hjemmesiden endnu, men den første lyder altså virkelig spændende:
1. sep. kl. 14.00 - 17.00 : Håndbroderi
Hvad skal du deltage i her i efteråret? Måske kan du anbefale et godt arrangement?
Tak for gode idéer og links!
SvarSletRigtig meget velbekomme. Jeg håber, at vi ses! :)
SletDet lyder superhyggeligt og tak for ideer (spark i måsen) Jeg trænger til det og bliver også noget så støvet af alle de skolebøger. Så kaster mig ud i det... har skrevet til husflidsforeningen og skal da helt sikkert også 'prøve' en kreakælderaften :o)
SvarSletYay! Hvor fedt, Astrid! Jeg glæder mig SÅ meget til at hænge ud med dig til medlemsaftenerne. :)
Slet;o) Jeg får sgu da helt præstationsangst, dér.
SletTusinde tak for alle henvisningerne - der sker nemlig bare så meget rundt omkring! Jeg må også heller komme igang med at ligge nogle planer for efteråret :-)
SvarSletmvh
Karin
Der er nemlig så meget skønt at springe på. Det er bare at finde det. Jeg håber, at jeg får tid til at prøve en masse af det af og at vi ses! :)
SletI wish!! Men det lyder bare så hyggeligt altsammen, og jeg glæder mig til at følge med "virtuelt":-) Der er også strikkecafe hos Rasmilla, og det er også et superhyggeligt sted:-) Ellers kender jeg ikke lige til flere gode arrangementer, men jeg skal da SÅ meget være med om et par år (med mindre jeg er flyttet langt ud på landet i et stråtækt hus...ok, det sker nok ikke, men lige pt er jeg ramt af romantiske tanker om at bo på landet....meget mærkeligt). Jeg er i øvrigt så imponeret over dit strikkebio initiativ, har jeg sagt det? Hvis ikke, så kudos! Supergodt gået, søde Astrid :-*
SvarSletDu skal da alligevel være med, selvom du er flyttet på landet! Ellers kommer vi bare og invadere din stue! <3 Og tusind tak, Ingrid. Jeg kan nærmest ikke vente til, at det rent faktisk kommer til at ske! Der er jo stadig lææænge til! :)
SletJeg må da vist finde tid til at melde mig ind og komme med på lidt aftensjov
SvarSletÅh ja - det ville bare være så hyggeligt, hvis du også kom med!
Slet