torsdag den 31. juli 2014

Harry Potter vedhæng

Jeg ved godt, at jeg er lidt rigeligt nørdet, når det kommer til Harry Potter. Men jeg har efterhånden hørt og læst bøgerne så mange gange, at de næsten er blevet en tryghed og en opmuntring, hvis jeg har brug for det. Lidt lige som en yndlingssang eller en gammel ven. Det lyder måske mærkeligt, men det er sandt. :) Og i dag har Harry Potter fødselsdag! Han bliver faktisk 34, hvilket betyder, at han er samme årgang som mig og det synes jeg er lidt sjovt.


Nå, men i den anledning, viser jeg lige endnu et lille Harry Potter projekt, nemlig nogle vedhæng i form af små slips, som jeg har malet i Griffindor og Hufflepuff farver! Jeg har tænkt mig, at de skal bruges som lynlås-vedhæng, da jeg alligevel synes, at det er lidt meget at gå med en Harry Potter-halskæde.


Slipse-vedhængende er købt i USA i min indtil videre totale yndlings butik Hobby Lobby. Malingen og Dimensional Magic Mod Podge kan begge købes i Panduro. Og hvis du gerne vil se en DIY, så kan du finde den her hos den altid Harry Potter tossede Marissa (Rae Gun Ramblings).


Dimensional Magic er en slags tyk lak og giver et fantastisk finish og hvis du vil se, hvad det ellers kan bruges til, kan jeg anbefale bloggen Mod Podge Rocks!

10 kommentarer:

  1. Hvor er de fine!
    Så fandt jeg så ud af, at jeg også er samme årgang som Harry Potter - nå ja og så også dig :-D

    Stort tillykke til den "lille" seje troldmand!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Og ja, det er sgu lidt sjovt med den slags detaljer. :)

      Slet
  2. Bring it on med Harry Potter - jeg har det på samme måde.

    Det kunne faktisk være et rigtig fint lynlåsvedhæng på nogle af mine projektposer. Måske jeg skal tilføje nyt til min to-do.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja! Det er da det, du skal. Det er sådan en sjov lille detalje, som kun de indviede vil genkende for det, den er. :D

      Slet
  3. Man må gerne være lidt af en nørd, det er kun hyggeligt. Det er jo det som gør os til dem vi er ;)

    SvarSlet
  4. Jeg har det på præcist samme måde med bøgerne og filmene. De er blevet virkelig fine dine små Hp slips, du kan bruge dem på lynlåse til dit næste taskeprojekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig også meningen. Jeg har allerede hæklet tasken. Jeg skal bare lige have syet for og lynlås i... Men du ved, det kan jo godt tage lidt tid før, jeg lige når dertil. :)
      Og det er så fedt, at andre har det på samme måde med HP!

      Slet
  5. SEJT! Og jeg synes nu heller ikke det var helt dumt som en halskæde:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det kunne faktisk godt gå an... Eller måske som en del af en lille dinglende broche? :)

      Slet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...