tirsdag den 17. juni 2014

Den søde barsling

Jeg har ingen børn og har derfor ingen reel forudsætning for at kunne vide, om Line Kristensen Colemans bog er god at have ved hånden under en barsel. Men med det jeg kender til mine veninders barselsbobler og tidsmangel og konstante afbrydelser, så virker den nu ikke til at være skudt helt forbi.


Bogen er en let og hyggelig sag med en blanding af barselstips og tricks samt søde og nemme krea-projekter, der er til at overkomme i en tid, hvor der bare ikke er plads til det helt store. Bogen er cirka lige dele gode råd, madlavning og håndarbejde.


Bogen er delt op i sektioner, der starter fra baby kommer med hjem og til mor skal tilbage på job. Det fungerer ret godt og er lidt hyggeligt at sidde og læse om. Budskaberne er generelt ret korte uhøjtidelige.






Jeg kan godt lide flere af de små projekter. Flere af dem af ret originale, selvom der naturligvis også er den klassiske savlesmæk og en suttesnor i mellem. Det jeg godt kan lide er, at alle projekterne er designet til at kunne klares på meget kort tid - det vil sige, mens baby (forhåbentlig) sover. :) Og for at gøre det hele endnu lettere er der et lækkert mønsterark bagerst i bogen! :)


En ting, som jeg måske synes, at man skal huske, er, at Line Kristensen Coleman ikke er ekspert i børn eller babyer. I hvert fald ikke mere end alle andre mødre er. Line er designer og jeg synes, at bogen skal læses med det in mente. Det er simpelthen en hyggelig, idérig og kreativ bog fra en mor til andre mødre.

For god ordens skyld skal jeg lige huske at fortælle, at jeg har fået bogen fra Forlaget Turbine for at kunne anmelde den. Det eneste jeg har modtaget er bogen og alle meninger om den er helt mine egne.

4 kommentarer:

  1. Jeg er sikker på, at min søster, der popper om en måned, ville springe lige på bogen! ^_^
    - Line / alleelskeragnes

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt også en god barselsgave! Det er jeg sikker på!

      Slet
  2. Tak for den skønne anmeldelse. Jeg håber af hele mit lille krea-hjerte at rigtig mange nye mødre kan få glæde af bogen.
    Del endelig de fine DIY resultater på bogens facebook side eller på instagram #barsling eller @linecoleman

    Kh
    Line Kristensen Coleman

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sikker på, at mange mødre helt sikkert vil blive glade for bogen! Superfedt, at du har lavet en Facebook side. Jeg er ikke selv på, men du er meget velkommen til at lægge et link op her. :)
      Kh Astrid

      Slet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...