fredag den 9. maj 2014

Grafisk knipling #1: Rombe

Jeg går og roder med at designe enkle kniplinger, der er inspireret af de mange fede grafiske tryk, som man ser specielt i indretningen. Og her er så den første udgave, der rent faktisk er blevet til noget! Det har nemlig ikke vist sig helt simpelt at lave de mønstre, som jeg har i hovedet!

Kniplinger har en eller flere ubrugte linjer og derfor, er det svært at få kniplingen så kantet og lige, som det grafiske udtryk kræver.

Men jeg er faktisk ret tilfreds med mine romber. Jeg synes også, at farverne passer godt sammen og at det giver kniplingen et moderne udtryk. Det er vildt fedt at få lov til at skabe noget nyt!

Dog er det også gået op for mig, at jeg ikke ville vide, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg blev præsenteret for et mønster, jeg ikke selv havde lavet. Så jeg må hellere finde et traditionelt mønster, så min underviser kan lære mig at læse kniplesprog. :)

Indtil videre vil jeg dog arbejde med min næste grafiske knipling "kvadrat", som jeg har tænkt mig skal laves i sort bomuld og gråt hør.

Wish me luck!

13 kommentarer:

  1. Jeg er sikker på du nok skal få lært det sprog, du er hel vild dygtig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak du. :) Ja, det skal nok gå. Strikke og hæklesprog virkede jo også uoverskueligt i begyndelsen. :)

      Slet
  2. Det ser vildt fedt ud - og udtrykket er moderne! Du skal nok lære kniplesprog - jeg synes, det er sejt, at du selv er gået i gang med at skabe dine egne mønstre.
    Jeg gad nok vide, hvad min afdøde farmor ville sige, hvis hun så, hvordan man i dag kan bruge kniplingen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker faktisk også tit på, hvad min egen Farmor ville sige, hvis hun så det, jeg laver. :) Men jeg tror faktisk, at hun ville synes om eksperimentet i sig selv - også selvom hun ikke nødvendigvis ville kunne lide den færdige knipling. :)

      Slet
  3. Det er helt fantastisk, Astrid. Hvor er du bare dygtig! Jeg forstår slet ikke, hvordan det fungerer, så der går nok nogle år eller årtier, før jeg kunne kaste mig ud i knipling;-) kh. Ingrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk lidt som at knytte eller væve. Det er en af den slags ting, der ser mere kompliceret ud end det er. Så jeg synes ikke, at du behøver at vente årtier ligefrem ;)

      Slet
  4. Jeg er så spændt på, hvad du finder på at bruge båndene til. Jeg synes altid, at det er det mest vanskelige ved håndarbejde - at få "øje" på de gode farvekombinationer, materialernes potentiale og de skæve ideer, der giver et nyt udtryk. Jeg er vist mere tekniker, end jeg er designer, så det er dejligt at følge din blog, hvor du prøver teknikker af i nye sammenhænge.
    Når man ikke selv får ideerne, er det fantastisk at andre gør - og vil dele dem!

    - Line
    www.alleelskeragnes.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også spændt på, hvordan det kommer til at se ud, når jeg en gang får det brugt! Lige nu forsøger jeg mig meget frem og jeg håber, at det hele kommer til at gå op i en højere enhed. :)
      Kh A

      Slet
  5. ooh lala - den her er ny :-) Glaeder mig til at se den :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg glæder mig meget til at vise den! :)

      Slet
  6. Romerne er rigtig fede. Det ser meget spændende ud, knipling, synes jeg!

    SvarSlet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...