fredag den 14. marts 2014

Make or Made?

Jeg er jo begyndt at kniple. Min underviser er den fantastiske Zuzana Sadlonova, som har firmaet Make or Made sammen med den mindst lige så fantastiske Bettina Popp-Madsen. Begge er veluddannede, inspirerende og idérige inden for alt, der har med garn at gøre.

Firmaet har et helt særligt udgangspunkt. Du kan nemlig vælge, om du vil købe et færdiglavet produkt eller om du selv vil skabe det ud fra et kit. Bettina og Zuzana beskriver selv deres koncept, således:
MAKE ønsker at give dig en kreativ oplevelse i forhold til selv at skabe produktet. Et kit kommer med en trin-for-trin opskrift med billeder, og alt hvad der skal til for at få et godt resultat. I vores kits tænke vi på alt, så du kan skabe produktet, mens du slapper af og nyder øjeblikket.

MADE tilbyder kvalitets produkter, der giver dig en følelse af velvære og luksus. Vores designs er meget feminine, bløde og delikate og de skal føles som en omfavnelse af kroppen. Vi bruger cashmere, merinould og mohair med silke; ren forkælelse som ikke feder :-)
 

Er det ikke bare et fedt koncept?! Og så laver de naturligvis de fineste designs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...