søndag den 25. august 2013

DIY: Broderet landkort




Jeg er stadig helt opslugt af de mange fine kort i mine gamle atlasser og jeg vil så gerne have dem op på væggen. Men jeg synes alligevel, at der skal gøres lidt ved dem. Efter at have set papirbroderi hos Filihunkat og Alice Schmidt, så måtte jeg bare forsøge mig med at dekorere et Danmarkskort med lidt korssting.

Hvis du også kunne tænke dig at prøve, så læs videre her.



Du skal i første omgang bruge:
En side fra et atlas - helst i en lidt kraftig kvalitet
Et mønster
Knappenåle
Papirklips
En plade, som kan tåle at blive stukket i






Fastgør mønsteret til dit kort og prik huller i papiret, så du kan sy mønsteret bagefter. Det tager en hel del tid og kan give ømme fingrer, så vælg en kort nål med et stort hoved. Det er lettest at arbejde med.


Du er nu klar til at brodere. Her skal du også væbne dig med tålmodighed; det tager noget længere tid end, når du brodere på stof. Vær forsigtig med papiret og følg dit mønster nøje - det er let at komme til at rive i papiret, hvis du skal til at pille op.

Husk desuden at vælge en nål med et lille hoved, så du ikke laver hullerne i papiret større end nødvendigt.



Jeg har broderet mit kort med 2 tråde broderigarn.

Det kan være vanskeligt at hæfte enderne, så lad dem eventuelt bare hænge. Det færdige resultat skal jo alligevel bare op på væggen i en ramme og kan jo ikke som sådan "løbe".


Jeg er superglad for mit kort og selvom det er tidskrævende, bliver det absolut ikke det sidste, jeg laver! Du kan finde det alfabet, jeg har brugt til mit kort her: Korsstingsalfabet til download.

6 kommentarer:

  1. Svar
    1. Tak!! :) Jeg er også rigtig glad for det. :)

      Slet
  2. Totalt fedt! Er kommet forbi din meget fine blog med så meget lækkert broderi, her er jo masser af ideer til små projekter, så skønt. Glæder mig til at vende tilbage og finde et lille projekt til mig selv.
    Hilsen
    Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at høre! Jeg er glad for, at du vil følge med og hvis du ender med at lade dig inspirere, må du endelig sige til og linke til resultatet under et af mine indlæg!
      God dag i solen. :)
      Astrid

      Slet
  3. Kunne man forstærke papiret ved at lime et ark almindeligt papir på bagsiden, inden man syr? Eller måske stryge et tyndt stykke vlieseline bagpå?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise. Jeg tror, at vlieseline eller måske strygelærred vil være en rigtig god idé! Hilsner fra Astrid

      Slet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...