fredag den 10. maj 2013

DIY: QR-kode som korsstingsbroderi

Du ser dem hele tiden, når du bevæger dig rundt i byen og på TV. QR-koder bliver flittigt brugt af reklamebranchen som et hurtigt og let medie til at give små mængder af information videre. Koden kan scannes med din smartphone og guide dig til hjemmesider, kontaktinformationer, lokationer, små stykker tekst og så videre. Og den måde som koderne er bygget op, gør dem ideelle til fortolkning i korssting!


Det kunne være, at du ville lave en fin indbydelse, en lille reklame for din blog eller hjemmeside, en del af et skattekort eller måske vil du bare gerne have et (nørdet) budskab på din badeværelsesvæg lige som mig?


Har du selv lyst til at prøve? Så se her, hvor let det er:

Du skal bruge:
  • En QR-kode creator til din smartphone. (Jeg bruger Qrafter)
  • En printer
  • En lineal og en blyant
  • Aida og en valgfri farve broderigarn


1. Vælg dit budskab og dan en kode.
Lad os sige, at jeg gerne vil lave en QR-kode, der henviser til min blog.
Guiden er lavet udfra Qrafter.

Vælg "create" i bunden af skærmen og derefter den type kode, du gerne vil lave. Jeg vil gerne lave en henvisning til min blog og vælger derfor "URL".
 Nu skriver jeg så den internet adresse, jeg vil henvise til.
 Ved næste billede kan jeg vælge "create".
Der er nu dannet en kode, der kan scannes, men jeg vil gerne have den en anden farve, så jeg let kan lave et overskueligt mønster til min korsstingsudgave. Derfor trykker jeg på pensel-ikonet nederst på skærmen.
Vælg nu "foreground" nederst på skærmen og skift til en farve, som du let kan tegne henover med en blyant. Husk både at skifte farven i cirkelen og i stolpen til højre. Vælg "done" i øverste højre hjørne.
Jeg har nu en QR kode, der er let at lave om til et korsstingsmønster. Den skal udskrives, så jeg kan lave mønsteret færdigt og da jeg ikke har en printer til min telefon, sender jeg den til min mail.
Vælg send-ikonet i nederste venstre hjørne.
 Vælg "Send by Email".
 Vælg filtype. Jeg vælger normalt PNG Image.
Send beskeden via mailprogrammet på din telefon og print!












2. Lav mønsteret.
Fremhæv nu de enkelte små kvadrater i koden ved hjælp af en blyant og lineal.



3. Broder!
Nu er du klar med et mønster! Så bare gå i krig med at brodere din helt egen personlige kode.



13 kommentarer:

  1. Ej, hvor er det FEDT! Og det er en MEGA FED tutorial!! Må jeg godt skrive om dit indlæg, vise et par billeder og linke hertil på min blog Farmorfabrikken? Kh, Mette :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen tusind tak (!!) og selvfølgelig må du da det! Det vil jeg da kun blive rigtig glad for!
      Knus Astrid

      Slet
  2. Super indlæg om QR-koder!
    QR-koderne kan benyttes til mange forskellige formål, som du rigtignok nævner. Jeg arbejder dagligt med QR-koder og kan klart anbefale http://www.zumoqr.dk/ hvor du gratis kan generere og downloade QR-koderne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej. Jeg kan se, at man skal betale, hvis man skal lave mere end tre. Den, jeg linker til, er gratis - og kræver ingen oprettelse. Men mange tak for tippet. :)
      Hilsner fra Astrid

      Slet
  3. Super fed ide! Det skal jeg helt sikkert prøve..

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig god fornøjelse med det! Jeg tror også, at jeg skal lege meget mere med idéen. :)

      Slet
  4. Nøøj, det er sjovt. Jeg skal helt klart brodere een på mit iphone cover :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh! God idé! Det kan være det også skal være mit næste motiv, når min robot bliver for slidt.
      God fornøjelse! :)
      Hilsner fra Astrid

      Slet
  5. Kære " Hausfrau"
    Har hentet "crafter" til min iPhone. Men den giver mig ikke lov til at create. Kan du hjælpe? Den vil have mig til at købe Pro versionen

    SvarSlet
  6. Og jeg vil sige tak for en vidunderlig inspirerende side du har dig! Super. Mere af det i Blog-land🌈😃

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte.
      Tak for de pæne ord. :) Beder den dig om at købe pro-versionen uanset, hvad du prøver at lave (URL/tekst)? Jeg ved desværre ikke, hvad der går galt. Jeg har aldrig selv oplevet, at den har bedt mig om at købe noget til. Ellers prøv en af de andre QR-kode-apps, der må da være én derude der er gratis! :)
      Held og lykke - jeg beklager, at jeg ikke kunne hjælpe bedre.
      Kh Astrid

      Slet
  7. Genialt! Jeg går straks igang:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Cool! Jeg skal faktisk også snart til at lave en til. :D

      Slet

Tak fordi du læser med! Jeg bliver rigtig glad, hvis du skriver en besked til mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...